Køb af afspilningstid til lydbøger
Visse Premium-abonnementer inkluderer månedlig afspilningstid til lydbøger i vores katalog for abonnenter. Dette gælder følgende abonnementer:
- Premium Individual
- Premium Family (kun tilgængelig for abonnementsejeren)
- Premium Duo (kun tilgængelig for abonnementsejeren)
Hvis du vil have mere afspilningstid til lydbøger, kan du gøre følgende:
- Abonner på en månedlig tilføjelse – Lydbøger+
- Køb en engangsoptankning
Medlemmer af Family- og Duo-abonnementer kan også få afspilningstid til lydbøger via tilføjelsen Lydbøger+ til abonnementsmedlemmer eller ved at tanke op, men de skal anmode deres abonnementsejer om at gøre det.
Tilføjelserne Lydbøger+
Sådan fungerer tilføjelserne til lydbøger
Lydbøger+ er et tilføjelsesabonnement med automatisk fornyelse, som føjes til dit Premium-abonnement. Prisen for tilføjelsen føjes til dit månedlige Premium-abonnement, så du får én samlet opkrævning.
- Lydbøger+ er en tilføjelse, der føjer ekstra afspilningstimer til lydbøger til dit eget Premium-abonnement hver måned
- Lydbøger+ til abonnementsmedlemmer giver abonnementsejere mulighed for at give medlemmer af Duo- eller Family-abonnementer månedlig afspilningstid til lydbøger
Bemærk:
- Du kan til enhver tid opsige Lydbøger+ uden at skulle opsige dit Premium-abonnement
- Afspilningstimer fra Lydbøger+ fratrækkes, når du har opbrugt de afspilningstimer til lydbøger, der er inkluderet i dit abonnement
- Afspilningstimer fra Lydbøger+ nulstilles hver måned, og ubrugt tid overføres derfor ikke til den efterfølgende måned
Sådan abonnerer du på Lydbøger+
Du kan abonnere på tilføjelser via betalingskort, PayPal eller Google Play Fakturering.
- Gå til din kontoside.
- Gå til Abonnement, og vælg Abonnementer og tilføjelser.
- Gå til Tilføjelser for at se, hvilke der er tilgængelige for dig.
- Vælg Tilføj ud for den valgte tilføjelse, og følg vejledningen for at gennemføre købet. Bemærk: Din faktureringsdato bliver rykket til en tidligere dato, så den afspejler den nye abonnementspris.
Bemærk: Du skal have et kvalificeret Premium-abonnement (Individual, Family eller Duo) for at få Lydbøger+. Hvis du opsiger dit Premium-abonnement, mister du adgang til alle købte tilføjelser.
Sådan abonnerer du på Lydbøger+ til abonnementsmedlemmer
Optankning til lydbøger
Sådan fungerer optankning til lydbøger
En optankning er et engangskøb af ekstra afspilningstimer til lydbøger. Timerne er gyldige i 12 måneder fra købsdatoen, og du kan tilføje flere ad gangen.
Optankede afspilningstimer bruges først, når du løber tør for afspilningstid, der er inkluderet i dit månedlige abonnement, og eventuelle tilføjelser med automatisk fornyelse.
Når din månedlige afspilningstid til lydbøger opdateres, sker følgende:
- Din afspilning skifter automatisk tilbage til de nye månedlige afspilningstimer inkluderet i dit abonnement.
- Ubrugte optankede afspilningstimer forbliver tilgængelige og bruges senere, når afspilningstimerne inkluderet i dit abonnement eller fra tilføjelser er brugt, så længe de ikke er udløbet.
Sådan tanker du op
Du kan tanke op via et betalingskort, PayPal eller via Google Play Fakturering.
- Gå til din kontoside.
- Gå til Abonnement, og vælg Afspilningstid til lydbøger.
- Gå til Optankning, og vælg Tank op.
Du kan læse mere om refusion i vores refusionspolitik for købte afspilningstimer til lydbøger. Andre vilkår og betingelser er gældende.
Bemærk:
- Du skal have et kvalificeret Premium-abonnement for at bruge dine optankede afspilningstimer
- Hvis du opsiger dit abonnement, mister du adgang til dine optankede afspilningstimer, medmindre du opretter abonnement igen inden for 12 måneder efter købet af optankningen
- Dine optankede afspilningstimer udløber stadig på den oprindelige udløbsdato
Sådan køber du optankninger til abonnementsmedlemmer
Administrer afspilningstid til lydbøger
Du kan se følgende oplysninger om afspilningstid til lydbøger på din konto:
- Resterende afspilningstimer (herunder eventuelle timer fra tilføjelser)
- Udløbsdatoen for ubrugte optankede afspilningstimer
Bemærk: Når du har opbrugt en optankning, fjernes oplysningerne automatisk fra denne visning.