Nem administration af din Spotify-konto
Dine oplysninger, betalinger og persondata samlet på ét sted.

Spotify Connect

Med Spotify Connect kan du bruge en enhed til at fjernstyre lytning på en anden enhed.

På webstedet for Spotify Connect kan du se, om din enhed er kompatibel med tjenesten. Du kan også spørge producenten af enheden.

Brug Spotify Connect

Når du opretter forbindelse til højttaleren for første gang, skal alle enheder være på det sammewi-fi-netværk.

  1. Åbn Spotify, og afspil noget.
  2. Tryk på Forbind enhed nederst på skærmen.
  3. Vælg den enhed, du vil afspille på.

Bemærk: Hvis afspilningen er på pause i mere end 10 minutter, skal du muligvis oprette forbindelse igen.

Hvis du vil sætte Lytteaktivitet på pause, kan du starte en privat session.

Kan du ikke se din enhed?

  • Hvis du kan se mere end én enhed med det samme navn (f.eks. iPhone), kan du prøve at oprette forbindelse til enhederne én efter én.
  • Prøv at logge på enheden med dine loginoplysninger til Spotify, så burde du kunne se den i Spotify-appen, selvom den ikke er på det samme wi-fi-netværk.
  • [Mobil] Deaktiver Vis kun lokale enheder (iOS)/Lokal enhedssynlighed (Android) i Spotify-mobilappen under Indstillinger > Enheder (iOS)/Apps og enheder (Android). Dette giver appen mulighed for at se enheder, der ikke aktuelt har forbindelse til dit wi-fi-netværk.
  • [Webafspiller] I webafspilleren kan du kun bruge enheder, du allerede er logget på, eller Google Cast-enheder på dit nuværende netværk (hvis du bruger Chrome). Hvis du ikke kan se din enhed, kan du prøve at bruge Spotify-appen i stedet.
  • [iPhone] Sørg for, at Spotify har adgang til dit lokale netværk. På din iPhone skal du gå til Indstillinger > Spotify > Lokalt netværk, og aktivere det.

Virker Connect ikke?

  • Genstart Spotify-appen.
  • Genstart din højttaler, smartskærm osv.
  • Genstart den enhed, der kører Spotify-appen.
  • Sørg for, at Spotify-appen er opdateret.
  • Sørg for, at alle enheders software er opdateret.
  • Prøv at forbinde enheder til det samme wi-fi-netværk.
  • Genstart wi-fi-netværket, eller prøv et andet wi-fi-netværk.
  • [Android TV] Tillad, at Spotify kan vises oven på andre apps. Gå til Indstillinger > Apps > Særlig appadgang > Vis oven på andre apps.

Er der en enhed, du ikke genkender?

Du har muligvis ladet din konto være logget på en andens enhed. Hvis du ikke har adgang til den pågældende enhed, skal du bede ejeren om at logge af din konto.

Du kan også bruge følgende funktion:

  • Fjern enheden fra listen for at undgå, at du opretter forbindelse til den ved en fejl: Klik på de tre prikker ud for den enhed, du vil fjerne, og klik på Log af denne enhed.
  • Fjern tilknytningen af din Spotify-konto fra enhedsproducentens app, f.eks. Amazon Alexa.
  • Gå til din kontoside for at logge af alle steder, og nulstil din adgangskode af hensyn til sikkerheden.

Kan du ikke ændre lydstyrken på din iOS-enhed?

Apple har udfaset teknologien, der gør det muligt for Spotify at styre lydstyrken på forbundne enheder via din enheds lydstyrkeknapper. Mens vi samarbejder om at finde en løsning, kan du bruge Spotify-appen til nemt at justere lydstyrken på forbundne enheder.

Du kan få hurtig adgang til styring af lydstyrken ved at trykke på en af lydstyrkeknapperne på din enhed. En skyder vises nederst på skærmen.

Spotify-skyder til lydstyrke

Du kan også få adgang til lydstyrkeskyderen via Connect-menuen ved at trykke på Forbind enhed i bjælken Afspilles nu nederst på din skærm.

  • Hvis Spotify afspiller på en forbundet enhed i baggrunden, og du trykker på lydstyrkeknappen, får du notifikation. Tryk på denne for at gå til styring af lydstyrken.
  • Hvis du ikke får en notifikation, skal du tjekke, at du har aktiveret notifikationer fra Spotify i dine enhedsindstillinger.
  • Hvis du har aktiveret notifikationer fra Spotify-appen, skal du prøve at skrue op og ned.
    Bemærk: Du skal sørge for, at Spotify-appen er opdateret.
lydstyrkeskyder fra startskærmen
Var denne artikel nyttig?