Internet og dataforbrug
Spotify kræver en wi-fi-forbindelse eller mobildataforbindelse for at fungere.
Mobildata
Det er bedre at bruge wi-fi i stedet for mobildata.
Hvis du ikke har wi-fi, bruger appen dine mobildata.
Reducer dataforbruget
Funktionen Spar data reducerer appens dataforbrug ved at vise færre billeder og reducere lydkvaliteten.
- Tryk på dit profilbillede .
- Tryk på Indstillinger og privatliv .
- Tryk på Spar data (iOS)/Databesparelse og offlinebrug (Android).
- Slå Spar data til.
Tip: Under Spar data kan du også aktivere streaming og download af Podcast kun med lyd. Når du aktiverer dette, får du ikke video med, når du streamer eller downloader podcasts.
Flere måder at reducere dataforbruget på:
- Hvis du har Premium, kan du downloade musik, så du kan lytte offline.
Tip: Sørg for, at appen kun downloader, når den er tilsluttet wi-fi, ved at slå Download via mobildata fra i appens indstillinger (under Musikkvalitet). - Tjek din musikkvalitet. Højere musikkvalitet bruger mere data.
- Slå Automatisk afspilning fra i appens indstillinger. Dette stopper afspilningen, når det, du har valgt, er slut.
- Brug wi-fi, når du bruger appen i udlandet. Tjek dit mobilabonnement for at få mere at vide om roamingtakster.
- Din enhed kan have sin egen funktion til at spare data. Tjek supportwebstedet for din enhed.
Videoer og data
Videoer bruger mere data end musik på grund af større filstørrelser, men vores dataforbrug er sammenligneligt med andre populære videokanaler.
Videoer i podcasts
Nogle podcasts indeholder videoer. Du kan ikke slå disse videoer fra, men de afspilles kun, når du har dem på skærmen. Hvis du navigerer væk fra podcasten eller låser din enhed, er det kun lyden, der afspilles.
Bemærk: Når du downloader en podcast, er det kun lyden, der downloades, ikke videoen.
Afspilles nu og bevægelige billeder
De bevægelige billeder i Afspilles nu er en funktion kaldet Canvas – en unik form for kunstnerisk udtryk på Spotify.
De er korte og gentages, så de bruger meget lidt data. Når de er blevet gentaget én gang, kræver de ikke mere data for fortsat at blive afspillet. De bliver heller ikke ved med at køre i baggrunden.
Hvis du ikke vil have Canvas, kan du deaktivere funktionen:
På en mobilenhed:
- Tryk på dit profilbillede .
- Tryk på Indstillinger og privatliv .
- Gå til Indhold og visning, og deaktiver Canvas.
På en computer
- Klik på dit profilbillede øverst på skærmen, og vælg Indstillinger.
- Gå til Visning, og deaktiver Gentag korte, visuelle effekter på numre (Canvas).
Båndbredde
Appen bruger noget af din enheds internetbåndbredde til at afspille musik uden buffer.
Sådan reducerer du brugen af båndbredde:
- Luk alle andre åbne apps, der bruger nettet
- Hvis du har Premium, kan du downloade musik, så du kan lytte til den offline
- Brug webafspilleren