Nem administration af din Spotify-konto

Dine oplysninger, betalinger og persondata samlet på ét sted.

Spotify på Apple Watch

Afspil lyd fra dit håndled med Spotify på Apple Watch.

  • Lyt direkte fra dit ur – online og offline (kun Premium)
  • Styr din telefons Spotify-app på dit ur
  • Styr afspilningen på en anden enhed via Spotify Connect
    Bemærk: Websitet for Spotify Connect er kun tilgængeligt på engelsk.
  • Brug Siri til at styre musik og podcasts med din stemme

Få Spotify på Apple Watch

Sådan får du vist Spotify på dit Apple Watch:

  1. Åbn Watch-appen på din iPhone.
    Bemærk: Du bliver bedt om at parre den med Apple Watch, hvis du ikke allerede har gjort det.
  2. Gå til afsnittet Tilgængelige apps, og installer Spotify-appen.

Tip: Du kan også hente apps på dit Apple Watch i App Store.

Download Spotify i App Store

Afspil Spotify på Apple Watch

Spotify Premium-brugere kan streame musik og podcasts på Apple Watch. De kan også downloade indhold, så de kan afspille det offline.

Bemærk: Brugere af den gratis tjeneste kan ikke streame direkte til eller lytte offline på deres ur. De kan dog bruge uret til at styre Spotify på andre enheder.

Lyt direkte på dit ur

Hvis du vil afspille på dit ur uden din telefon, skal du bruge følgende:

  • Spotify Premium
  • Apple Watch Series 3 eller en nyere version
  • watchOS 7.0 eller en nyere version
  • Bluetooth-hovedtelefoner, der er parret med uret
  • En mobilforbindelse eller en wi-fi-forbindelse

Afspil offline

Du kan downloade mindst 10 timers musik og podcasts til Apple Watch (afhængigt af model), så du kan lytte uden en internetforbindelse.

Bemærk: Du kan maks. foretage 100 downloads pr. playliste.

Download numre til dit Apple Watch i Watch-appen

  1. Swipe til højre for at tilgå startskærmen.
  2. Find en playliste, du vil downloade, og tryk på Download.

Bemærk: Hvis du vil downloade en podcast, skal du følge nedenstående vejledning til at downloade på din iPhone.

Du finder dine downloads ved at swipe til højre for at tilgå startskærmen og derefter trykke på mappen Downloads.

Download numre eller podcasts til dit Apple Watch på din iPhone

  1. Gå til en playliste eller podcast, du vil downloade.
    Bemærk: Du kan ikke downloade enkelte sange, men du kan sætte dem på en playliste og downloade playlisten.
  2. Tryk på 3 vandrette prikker.
  3. Tryk på Download til Apple Watch.
    Tip: Hvis du vil gøre det lidt hurtigere, kan du holde Spotify-appen åben på uret og downloade via wi-fi i stedet for Bluetooth ved at slå Bluetooth fra i appen Indstillinger (ikke Kontrolcenter).

Du finder dine downloads ved at swipe til højre for at tilgå startskærmen og derefter trykke på mappen Downloads.

Virker det ikke?

Prøv Apples installationsvejledning, eller download igen.

Var denne artikel nyttig?