Sådan gør du din lydbog tilgængelig på andre lytteplatforme
Til: Forlag og selvudgivne forfattere med tilladelsen Upload lydbog. Læs mere om adgangsniveauer
Lydbøger, der er uploadet via Spotify for Authors, er tilgængelige på Spotify for lyttere i 22 lande.
Du kan dele en kopi af din lydbog med vores henvisningspartner, Voices by INaudio, med henblik på distribution til deres netværk af globale forhandlere og platforme, herunder Apple Books, Google Play Bøger og Audible.
Bemærk: Vi deler i øjeblikket ikke lydbøger, der har oplæsning med digital stemme, med henvisningspartnere.
Tilknytning af din konto til INaudio
Du kan tilvælge deling med Voices by INaudio, når du har uploadet din første lydbog, eller via dine indstillinger:
- Log på authors.spotify.com.
- Gå til Indstillinger og derefter Henvisningspartner.
- Vælg Knyt konto til INaudio, og følg vejledningen.
Når du har tilvalgt deling med Voices by INaudio, sender vi en kopi af hver ny lydbog, du uploader, til Voices by INaudio. Du kan også sende eksisterende lydbøger fra siden med dit katalog .
Tilføjelse af ekstra oplysninger via Voices by INaudio
Hvis du vil gennemføre distributionen af dine bøger til andre lytteplatforme, skal du logge på din Voices by INaudio-konto og tilføje et par ekstra oplysninger såsom detailpris og bibliotekspris.
Statistik og royalties fra andre lytteplatforme
I Spotify for Authors kan du se royalty-rapporter og få indblik i publikum relateret til lytning på Spotify.
Hvis du vil se royalties fra andre lytteplatforme, skal du logge på din Voices by INaudio-konto.
Gå til Hjælp til Voices by INaudio, eller kontakt deres supportteam.
Fravalg af deling med henvisningspartnere
Hvis du ikke længere vil dele nye lydbøger med INaudio, kan du fravælge dette.
- Log på authors.spotify.com.
- Gå til Indstillinger, og vælg Henvisningspartner.
- Deaktiver Send automatisk en kopi af mine lydbøger til INaudio efter upload..
Bemærk: Hvis du fravælger dette, påvirker det kun fremtidige uploads. Lydbøger, du allerede har delt med Voices by INaudio, forbliver live på andre platforme. Hvis du vil fjerne dem, skal du bruge din Voices by INaudio-konto.